NOCTUA Sentinel

Sensorer på stedet. Hændelser i sagen.

Sentinel måler lys, vibration, lyd, bevægelse samt Wi-Fi- og Bluetooth-aktivitet ved jeres site. Rådata bliver på stedet. Kun afvigelser sendes videre til NOCTUA, hvor I, eller vi, følger med i realtid.

I pilotdrift Sentinel er i pilotdrift hos den første kunde.

Illustration af et Sentinel-tårn monteret på en pæl ved et hegn
Illustration. Foto følger.

Sådan virker det

  1. Tårnene måler

    Hvert tårn måler lys, vibration, lyd, bevægelse samt Wi-Fi- og Bluetooth-aktivitet i sit område.

  2. Gatewayen sorterer lokalt

    Målingerne samles og sammenholdes på stedet. Det normale bliver der.

  3. Afvigelser sendes videre

    Som afgrænsede hændelser med tidspunkt, sensor og placering. Intet andet forlader stedet.

  4. Hændelsen bliver et fund

    I NOCTUA lander hændelsen i sitets sag, hvor den vurderes, kobles og rapporteres som ethvert andet fund.

Hvad Sentinel måler

Lys
Lys, hvor der ikke burde være lys. En lygte i et mørkt område, en dør der åbnes til et oplyst rum.
Vibration
Rystelser i hegn, porte, skabe og konstruktioner.
Lyd
Afvigelser fra stedets normale lydbillede.
Bevægelse
Bevægelse i områder, der skal være tomme på bestemte tidspunkter.
Wi-Fi
Trådløse enheder og netværk, der dukker op i området og ikke plejer at være der. Også skjulte netværk, der ikke viser deres navn, og som kan være tegn på udstyr, nogen ikke vil have fundet.
Bluetooth
Bluetooth-enheder (BLE) i nærheden. Telefoner, trackere og wearables, der ikke hører til på stedet.

Dækker det, kameraerne ikke ser

Sentinel lægger sig oven på kameraer, alarmanlæg og vagter. Det holder øje med de lange hegn, de fjerne hjørner og de timer, hvor ingen kigger på skærmene.

Fordi hændelserne lander i en sag og ikke i endnu en alarmkonsol, kan de lægges sammen over tid. Tre små hændelser ved samme hegn tre nætter i træk er et mønster. Hver for sig ligner de falske alarmer.

Vi ejer udstyret. I får overvågningen.

Illustration af en Sentinel-gateway med antenne og et tårn side om side
Illustration. Foto følger.

Sentinel leveres som en tjeneste. Parallax ejer hardwaren, sætter den op og holder den kørende. Udstyret kører på batteri i 6–12 måneder, og gatewayen har sin egen 4G/5G-forbindelse, så I skal hverken levere strøm eller adgang til jeres netværk. Grundpakken er én gateway og ét tårn, og større områder dækkes med flere tårne. Ét site er én sag i NOCTUA, uanset hvor mange tårne der står.

Til hvem

Anlæg og områder med en perimeter, der skal holdes øje med: forsyning, industri, logistik, havne og råstofudvinding.

Ansøg om en pilot

En pilot er ét site i en afgrænset periode. Fortæl os om stedet, så vender vi tilbage med et forslag til opsætning.

Ansøg om pilot