Spørgsmål og svar
Det, I vil vide, før I går i gang
Står dit spørgsmål her ikke, så skriv til os. Vi svarer hellere direkte end uklart.
NOCTUA
Bruger NOCTUA AI på mine data?
Nej. NOCTUA bruger ikke AI på jeres data, og intet sendes til en sprogmodel. Arbejdsrummet er forberedt til, at I selv kan koble jeres egen sprogmodel på. Gør I det, sker det på jeres eget ansvar og efter jeres egne regler for, hvor data må behandles.
Hvad koster NOCTUA efter testperioden?
Prisen fastsættes før lancering. Tilmelder du dig som testbruger nu, får du rabat de første seks måneder efter lancering.
Kan jeg få alle mine data ud igen?
Ja. Rapporter eksporterer I selv til Word og PDF. Har I brug for alle data fra en sag eller et helt arbejdsrum, udleverer vi dem på forespørgsel.
Kan jeg importere eksisterende sager og data?
Ikke automatisk endnu. Automatisk import er på vej, og indtil den er klar, hjælper vi med at flytte jeres eksisterende sager og data ind i NOCTUA.
Kan NOCTUA køre på vores egne servere?
Ja. Vi tilbyder on-prem-installation, så NOCTUA kører i jeres eget miljø. Hvordan den skal se ud, designer vi sammen med jer ud fra jeres krav til drift og sikkerhed.
Kan NOCTUA hente data fra sociale medier eller fra vores egne værktøjer?
Afgrænset indsamling fra sociale medier er under udvikling. NOCTUA er ikke tænkt som et indsamlingsværktøj, men som stedet, hvor det, I indsamler, samles og vurderes. Bruger I bestemte indsamlingsværktøjer, går vi gerne i dialog om, hvorvidt de kan kobles til NOCTUA.
Kan flere arbejde i samme sag?
Ja. Til større organisationer findes rollerne owner, manager, analyst, reviewer og viewer, så adgangen kan afstemmes efter, hvad den enkelte skal kunne. Alle ændringer står i aktivitetsloggen.
NOCTUA Sentinel
Hvad koster en Sentinel-pilot?
En pilot dækker omkostningerne til det fysiske udstyr. Prisen aftales ud fra sitets størrelse, og hvor mange tårne der skal til for at dække det.
Hvem ejer data fra Sentinel?
I gør. Kunden ejer alle data, både rådata på stedet og hændelserne i NOCTUA. Efter en pilot sletter vi data, medmindre I ønsker dem udleveret. Vi bruger ikke jeres data til andet end at drive tjenesten.
Hvad kræver Sentinel på stedet?
Hverken strøm eller netværk fra jer. Tårne og gateway kører på batteri, der holder 6–12 måneder, og gatewayen sender til NOCTUA over sin egen 4G/5G-forbindelse.
Hvor lang tid tager det at sætte Sentinel op?
Én dag, både fysisk på stedet og i NOCTUA. Derefter kalibreres systemet over cirka 14 dages dataindsamling, så det lærer, hvad der er normalt på netop jeres site.
Hardware
Hvordan lejer eller køber man IMSI-detektoren og Glaux?
Kontakt os. IMSI-detektoren lejes, og vi skræddersyr løsningen sammen med jer, fra hvor og hvor længe den skal bruges til opsætningen, som vores teknikere står for. Glaux købes og kan leveres fra dag til dag i Danmark.